10.03.2012

Med en lille søn på vej om kun 3 måneder, så har jeg en hel del, jeg gerne vil have lavet om derhjemme - jep, det klassiske 'bygge-rede' instinkt. Eksempelvis skal soveværelse og gæsteværelse/kontor byttes om, så vi får mere plads. Jeg har titusind ideer til mit nye soveværelse, men er sådan i tvivl om, hvad der er det rigtige. OG....det er der måske en, der kan hjælpe mig med. Nemlig Pernille Teglgaard - selverklæret rumforsker!

Hun tilbyder nemlig 'Indretning for under en tusse' - jep du hørte rigtigt. For under 1000 kr. hjælper hun dig med at indrette et givent rum . Konceptet er simpelt. Jeg skal sende hende 5 billeder af det rum, jeg gerne vil have indrettet + en plantegning + mit budget + mine ønsker og min smag/stil. For 'under en tusse' sender Pernille så mig en ny udførlig plantegning + liste over hvad jeg skal beholde og hvad jeg skal kassere + komplet liste over indkøb - genialt! Og det jeg vil kalde en omvendt DIY! Jeg gør det selv - men så alligevel ikke helt.

Se eksempelvis nedenstående før/efter billeder (se alle lige her) og læs så om hele konceptet lige her.

Photobucket
Det fine 'efter' billede af Nikolaj på 9 års værelse

Photobucket
'Før' billedet

Photobucket
Den leverede plantegning med tydelige 'instrukser' på hvad der skal stå hvor.

Kommentarer