21.02.2014

Noget der kan få et hjem til at rode, er en masse små ting der fylder hist og her. En god idé er at samle alle tingene i nogle kasser og vi kommer derfor med et forslag til, hvorledes det kan gøres. Vi synes nemlig det kan se rigtig fedt ud, hvis man på forskellige møbler sætter en lille læderrem i som håndtag. På billederne herunder kan I se hvordan I selv kan enten forny et møbel, eller gøre en kasse lidt mere stilfuld.

Har du ikke allerede selve opbevaringsmøbler du vil forny, skal du bruge træ til at lave kassen af, trælim, skruer, en boremaskine og nogle læderrester.

 photo diy_2_zps137e19b3.jpg

Så skal man selvfølgelig samle kassen i de mål, man nu skal bruge. Det er en god idé at bruge skruetvinger, til at presse pladerne godt sammen.

 photo diy_3_zps8bad5931.jpg

Efter du har samlet kasserne, skal læderremmene sættes på. Her er de sat på vandret, men man kan selvfølgelig gøre som man selv synes. Læderremmene er skruede fast, så de også sidder fast, når man faktisk bruger dem.

 photo HuldaDIY_04_zpsd058feab.jpg

 photo diy_7_zps0a1e4faf.jpg

Denne DIY har vi lånt af Bungalow5 og du kan se alle billederne og deres beskrivelse af projektet her

Kommentarer