A Simple Mess

Se mere Køb

A Simple Mess

Louise Dorph, tidligere chefredaktør på Boligmagasinet og fast bolig eksper på Go' Morgen Danmark, står bag dette skønne brand. Som navnet antyder, hylder brandet det simple og smukke rod - det rod, som afspejler det levede liv, hvor der er plads til leg, dimser og ukrudt i vaserne på middagsbordet. Louise Dorph holder meget af at komme i hjem med hyggerod, hvor man kan mærke de mennesker, der bor der – det er den slags rod, der giver et hjem varme og personlighed, mener hun.

Naturlige materialer og det unikke håndværk er i fokus hos A Simple Mess. Stort set alt interiøret er lavet i hånden uden brug af kunstige materialer. Derudover indeholder kollektionen flere unikaer, der kun er produceret i meget få eksemplarer. Det elsker vi hos Cahetu, da det er med til at gøre dit hjem endnu mere unikt.