02.01.2011

Vi skyder det nye år i gang med at tage et kig på de kommende tendenser i 2011 og nogle af de nyheder vi får i shoppen lige om lidt. Derfor er vi taget bag kulissen hos Louise Roe og fået hendes bud på tidens trend!

Værsgo':
CAHETU: Hvilke tendenser tror du på i 2011?
LOUISE ROE: Jeg tror på, at basen og dermed vores fundament skal være i orden. Gode investeringer fastholder os i de fornuftige tanker om at brug-og-smid-væk er en uddød tendens, der ikke skal blive en vane. Det hænger jo heller ikke sammen med vores stigende interesse og køb af økologiske fødevarer. Det stilsikre og kvalitetsbevidste design giver en tryghed, vi har brug for. Samtidig ser jeg også en lyst til at vi ikke skal blive for kedelige og mainstream. Vi vil ikke have alt det familien DK har (hvis der går for meget Menu og Rosendal i den, gaber vi).

Vi vil gerne være peronlige og der skal lidt humor og glade farver i dagligdagen, for at støtte os i, at vi ønsker der skal ske noget mere end normalt og lysten til udvikling....Der skal være en dybere mening med livet.

CAHETU: Hvordan kommer det til udtryk i din kommende kollektion?

LOUISE ROE: Mine nye fotoprint puder henleder til tanker og ægthed. Alle de medier og alt den viden vi omgåes, det vi læser og det vi hører kan sammenkædes med den ægthed en stak bøger har som "shakespeare" og "things to do on a rainy day". Fluen på væggen - det vi hører og det vi ser - en flue har jo mange øjne! Arkivrullerne som symboliserer alt den viden og alle de mange timer vi bruger på et stykke arbejde, der skal blive til noget stort og skabende...Jeg har tilført min nye kollektion en farve jeg aldrig troede jeg ville kunne indføre - gul - den kan sagtens være mere end bare Netto og Skagenshuse, hvis den bare har den rigtige tone og farve partner. Den giver det lys og det smil i sindet vi ofte higer efter i dagligdagen. Mine tube plaider bliver stribet - også med gule striber.

CAHETU: Hvor har du hentet din inspiration fra til kollektionen?

LOUISE ROE: De grå toner er basen og det lyse i min Spring kollektion, mens netop lysten til at være glad og mærke det romantiske og ægte giver sig til udtryk i de gule og rosa farve klatter. Det rå og sikre sorte som sætter stregen er selvfølgelig også med som det klassiske der holder og holder...

CAHETU: Hvad er dit yndlings-item og hvorfor?

LOUISE ROE: Jeg er vild med puden med bøgerne. Der er en mening med stakken, da der nøje er udtænkt valg og rækkefølge af bøgerne! Den er også med til at bryde med det normale man forstår ved en pude. Den er lodret - ja, hvorfor ikke, da den jo er god til at støtte hele ryggen og nakken enten sammen med en god gulvpude eller i sengen når man bare har brug for at læne sig helt tilbage. Jeg kommer nemlig også med store flettede skindpuder - de bliver bare pænere ved brug og holder en livsalder... Samtidig bryder den med de mange lave og horisontale linier vi ofte har i et sofa lounge miljø.

Vi kan glæde alle jer Louise Roe fans med, at de skønne puder og mange flere lækre nyheder rammer vores webshop i begyndelsen af februar! Men allerede nu kan du få fat i de skønne vaser og andre flotte ting på vores hjemmeside.

Kommentarer