11.03.2012

Kære alle sammen...

Tusind tak for jeres deltagelse i min konkurrence - det har været en fornøjelse at læse alle jeres kreative forslag til, hvad de skønne skærebrætter kan bruges til. Jeg har dem naturligvis selv derhjemme og har hentet rigtig meget inspiration i jeres skønne påfund.

Der kan naturligvis kun være en enkelt vinder og det blev Janni Edstoft med kommentar nummer 7  (havde ved konkurrencens start bestemt, at jeg ville stige på vægten i dag for at se, hvor mange kilo jeg har taget på siden jeg blev gravid - og ja 7 er det magiske tal). Så STORT TILLYKKE Janni - vil du ikke sende mig en mail på cahetuliv@gmail.com, så vi lige kan aftale nærmere.

Men jeg er stadig i gavehumør og derfor vil jeg tilbyde jer andre en rabatkode til de fine skærebrætter, som I kan bruge hos Cahetu frem til på søndag d. 18. marts. I skriver blot 'Cahetuliv' i kommentarfeltet, og så trækker jeg 15 % fra jeres skærebrætter!

Så som Therese Sennerholt ville sige det:

Rigtig god søndag aften til jer alle!

1 kommentar til Vinderen er..... + rabatkode

Kommentarer