Arkiv: August 2012

  • 31.08.2012

    Nomess er et super godt dansk brand, der laver de lækreste produkter, der kan få styr på vores ting og sager. Og det har jeg akut brug for hjemme hos os. Med en lille baby bliver der bare SÅ hurtigt rodet. Jeg forstår det ikke helt. Hver aften når Alfred sover så bruger vi en halv time på at rydde op. Og jeg ved jo godt, at det udelukkende er mig, der roder. For Alfred kan jo ikke rigtig flytte sig rundt og slet ikke smide ting fra sig de mærkeligste steder. Nå...men altså...det var Nomess vi kom fra. De har dette efterår lavet et super lækkert katalog med nogle smukke og indbydende produktbilleder, der får mig til at sukke langt efter et mere organiseret hjem. Alle de nye varer har vi naturligvis købt hjem i Cahetu - så jeg kan jo egentlig bare se at komme i gang.

     
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket

  • 14.08.2012

    I fredags tog vi et smut til Odense for at besøge Tine K Homes smukke showroom. Vi havde aldrig været der før, og vi havde heller aldrig hilst på de ansatte - kun talt med dem via telefon. Vi gør meget ud af at have et nært forhold til vores leverandører, så det var SÅ hyggeligt at hilse på dem alle og lære dem lidt at kende. Og vi blev taget rigtig godt i mod og blev budt på kold hvidvin og super lækker frokost på terrassen. Og så fik vi ellers lov til i fred og ro at gå rundt og nyde den smukke kollektion. I sommers havde vi købt en del 'udeting' såsom vattæpper og hynder. Denne sæson tror jeg vi dykker mere ned i lækre sæber, badeværelsesartikler, duftlys og accessories. Vi skal helt sikkert også have fingrende i de smukke pendler. Egentlig lidt for romantiske til min smag - men jo mere jeg kigger på dem, jo mere synes jeg om dem. De kan måske netop være det item som bløder et ellers meget stramt og moderne udtryk op. Vi får at se :-)

    Her lidt snapshots fra vores tur - beklager kvaliteten. De er taget med Iphone og med en baby på armen :-) Smut også ind på vores Facebook side og find videoen vi lavede derovre fra. Her får du god inspiration til et fedt soveværelsesmiljø.

    P.s. Tjek lige det fuldkommen geniale duftlys/kalenderlys ud :-) DET skal uden tvivl stå på mit bord i december.
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket

  • 09.08.2012

    Mette Schelde er en ung århusiansk designstuderende og første vinder af Formlands nye idepris - Great Idea!. Den geniale ide er en madras, der let og lynhurtigt kan transformeres til et møbel med snart den ene, snart den anden form og funktion. Ret genialt, hvis du spørger mig. Hun har døbt det fleksible multimøbel 'Flex' - og det er der en rigtig god grund til. Når Flex ligger på gulvet, kan den bruges som madras. Når den placeres op ad væggen, kan den fungere som en lille sofa. Hvis du folder alle siderne op omkring dig, kan du skabe dig din egen lille hule. Og når Flex ikke er i brug, kan den rulles sammen.

    Jeg glæder mig til at se Flex på Formland på lørdag. Og håber da meget, at det lykkes Mette at få den sat i produktion.

    Læs mere om Flex og Mette Schelde på www.metteschelde.dk

    Photobucket