25.03.2013

Så blev det langt om længe påskeferie – den har været tiltrængt. Jeg glæder mig specielt meget, da jeg skal i sommerhus med min lille familie. Dog skal jeg lige have overstået tre dage i Cahetu før vi kommer så vidt – kunderne skal jo have alle deres påskegaver inden helligdagene.

Men jeg glæder mig specielt meget til påsken, fordi det er på tide at forkæle mig (og familien) med en lækker gadget – nemlig en Ipad Mini. Jeg har længe gerne villet have en normal Ipad – men da så Ipad mini kom, så vidste jeg, at det var lige mig.
ipadmini

Jeg elsker, at man kan holde den i en hånd, men at den samtidig har alle de funktioner som en normal Ipad. Den er også lidt mere handy i håndtasken, og så vil den opfylde alle de behov min Iphone ikke kan.

Specielt på job i Cahetu vil jeg få meget glæde af den. Forleden var jeg på besøg hos Louise Roe for at hente en masse nye varer, samt blive indviet lidt i den kommende kollektion. Og mens vi sad der og hyggede os, så væltede det ind med mails, jeg skulle tage stilling til og svare på. Ting jeg skulle tjekke på nettet, og bestillinger jeg skulle bekræfte. Det er altså lidt omstændigt fra en Iphone. Men her er Ipad Mini’en jo lige en tand større og nemmere at skrive på. Vi kommer også til at bruge den i vores showroom, hvor vi let lige kan slå priser op til kunderne eller bruge den til at tage billeder til vores instagram-side – som for resten hedder Cahetu – du er velkommen til at følge os. For Ipad Mini tager jo virkelig fremragende billeder. Utroligt hvad de kan gøre i dag – mit store spejlreflekskamera er stort set ikke nødvendigt længere.

Og så glæder jeg mig til at bruge Facetime med min familie og venner. Jeg tænker også, at det eksempelvis på bilturen til sommerhuset (4 stive timer) bliver skønt at kunne bruge den til at se film, læse nyheder, tjekke mails og hente sjove apps. Kan du mon anbefale nogen?

Jeg har tænkt mig at købe min Ipad mini lige her

Rigtig god påske. Når påsken er ovre betyder den også en ende på min barsel – og begyndelsen på meget mere bloggeri fra min side ☺

Kommentarer