Arkiv: Juli 2013

  • 30.07.2013

    Nu er det sådan set ikke fordi, jeg skal have nye spisebordsstole. Der er andre ting, der står højere på min ønskeseddel til hjemmet (for eksempel et flot vitrineskab, som kan rumme de mange smukke fade og skåle, vi fik i bryllupsgave).

    Men hvis jeg nu stod og manglede spisebordstole, så er jeg helt pjattet med Normann Copenhagens nye stol 'My Chair'. Stolen sender mig tilbage til min skoletid - men på den gode måde. Jeg er især vild med kombinationen med skal i egetræ og ben i mintgrøn.

     photo My_Chair_Oak_Green_2ashx_zps3afd938c.jpg

    My Chair fra Normann Copenhagen

    En anden stol, som jeg heller ikke ville have noget imod at stille rundt om spisebordet, er klassikeren fra den tyske arkitekt Egon Eiermann. Stolen er oprindeligt designet som orkester-stole, så man skulle efter sigende sidde rigtig godt i den.

     photo ten_se68_mint_zps97965ab8.jpg

    Stol fra Egon Eiermann. Foto lånt fra Please Wait To Be Seated.

  • 26.07.2013

    Nu lakker ferien mod enden. I hvert fald for mit vedkommende. Det betyder, at jeg skal til at gøre mig klar til en ny sæson i Cahetu. Og det bliver forhåbentlig en travl en af slagsen. Jeg har i hvert fald allerede meget i min kalender, så noget kunne tyde på det.

    I august går det løs med messer. Her skal vi købe ind til efterår, jul og vinter. Og så er der selvfølgelig julesalget, som også altid er en travl tid.

    Når jeg har mange planer og ideer, så får jeg altid lyst til rydde op og sortere. Det giver mig ligesom ro og overskud.

    Men det behøver faktisk ikke at være usexet at skabe orden. Både Nomess, Normann Copenhagen og HAY laver en masse lækkert kontorudstyr og opbevaringsmuligheder. Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, som inspirerer mig.

     photo 8139af4c4caab7e880766ae820e738a2_h736w640_min_zps227a8397.jpg

    Lækker opbevaring til kontoret fra Nomess

     photo nm_colour_box_rose_xz6_zps25813a9d.jpg

    De fine Colour Box'es fra Normann Copenhagen er en smuk måde at opbevare bøger

     photo box-box-desktop_colour_base_zps479d6e8a.jpg

    Boxes fra HAY. Den nemmeste måde at skabe orden på den smukkeste måde

     photo dress_up_ash_wood_w_black_alu_bar_14303_14313_zps6aa0cd08.jpg

    Hvis der også skal lidt orden på garderoben, er Dress-Up fra Nomess et rigtig godt bud

     photo hay-office-designboom1_zpsb7b290ec.jpg

    Diverse kontorartikler fra HAY - en fryd for øjet

  • 22.07.2013

    Der er nogen ting, jeg simpelthen ikke kan få nok af (læs: jeg har et mindre overforbrug). Besættelserne tæller blandt andet læbepomader (jeg har altid mindst tre i min taske, og jeg synes sjovt nok altid, at jeg mangler en til), postkort og notesbøger.

    Jeg har mange bolde i luften, og har af og til svært ved at holde styr på alle mine tanker og ideer. Derfor har jeg altid notesbøger til at ligge i tasken og rundt omkring i mit hjem.

    Og når man nu har så mange, så gør det jo ikke noget, at de også er pæne, vel? Vi har for nylig fået de smukkeste notesbøger fra Playtype hjem. Bøgerne er en del af deres FAUX-serie, som indeholder både plakater og notesbøger med det fineste marmorprint.

    Jeg er vild med dem!

     photo Notepad_detail_marble_02_zps871a55a8.jpeg

    Fine notesbøger fra Playtype i fint marmorprint.

     photo Notepad_thumb_marble_zpsbc2baa6c.jpeg

    Fine notesbøger fra Playtype med fint marmorprint.

    PS. Du kan selvfølgelig købe notesbøgerne hos Cahetu.

  • 18.07.2013

    Tilbage i juni var min mor og jeg inviteret til messe i Tine K's private bolig. Vildt spændende og en fantastisk måde at se produkterne på fremfor i en stor kold messehal. Tines hjem var indrettet fra top til tå med hele den nye efterårskollektion fra Tine K Home. Vi faldt for rigtig mange skønne produkter, som vi glæder os til at vise frem hos Cahetu om nogle måneder. Jeg er personligt fuldkommen forelsket i den nye tie dye dug og de lækre håndsæber, som har en himmelsk duft og et super lækkert, enkelt design.

    Jeg tog lidt snapshots fra dagen, som du kan nyde nedenfor. Finder du mon en favorit?

    Tine K Home

    Den smukke tie dye dug som jeg ser frem til at få hjem

     

    Tine K Home

    Et soveværelse, der oser af hotel-stemning. Jeg har købt den smukke sengegavl privat og glæder mig til at få den 'installeret'. Puder og sengetæppe lander i Cahetu inden længe.

    Tine K Home sæber

    Det er de lækreste sæber, som jeg glæder mig vildt meget til at sælge i Cahetu. Tæller ugerne til de kommer på lager.

    Tine K Home

    Tine K Homes smukke sofa er højt på min ønskeseddel

    Helle Tuborgh

    Min smukke mor og kollega :-)

    Tine K skrivebordsarrangement

    Mon det er her Tine K designer alle de fine ting? Det ser i hvert fald inspirerende ud.

    Tine K Home dug og servietter

    Der kommer også smukke stofservietter til tie dye dugen.

  • 16.07.2013

    Knager. De er helt uundværlige. Men de står sandsynligvis ikke øverst på din ønskeliste til boligen. Det gør de i hvert fald ikke på min.

    Og det til trods for, at jeg har dem hængende både i entreen, køkkenet, soveværelset, på badeværelset og på Alfreds værelse. Det er immervæk mange knager. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det?

    Jeg har samlet nogle billeder, som inspirerer mig til at bruge knager lidt mere kreativt i indretningen - og nederst kan du læse mine tre tips.

     

    Som billederne fint illustrerer, så er der mange måder at bruge knagerne på.

    Men her får du min tre bedste knage-tips:

    1. Knager er ikke kun en praktisk nødvendighed. Tænk det i stedet som noget dekorativt. En væg med knager kan snildt fungere som en fin installation.

    2. I stedet for at hænge en bunke ens knager på rad og række, giver det en sjov effekt at hænge forskellige flotte knager op i tilfældig orden. Så kan de også hænge i både voksen- og børnehøjde.

    3. Hvem siger, at en knage kun skal have én funktion? Normann Copenhagen laver eksempelvis knager, som også fungerer som et spejl. Perfekt til entreen. Og Nomess har lavet en knagerække, som også er en hylde.

  • 15.07.2013

    Der er meget få, der som Normann Copenhagen forstår at lave lækre kampagner, hvor de leger med produkter, farver og helt almindelige hverdagsting.

    Nyeste skud på stammen er deres FOOD-kampagne, hvor de har lavet de smukkeste kort med lækre opskifter. Deres produkter tager sig ualmindelig godt ud i samspil med helt almindelige madvarer. Se blot hvor smuk en svensk pølseret kan se ud ;-)

    Jeg er vild med det!

    I det nyeste nyhedsbrev fra Cahetu linker jeg til tre af deres opskiftskort.

  • 13.07.2013

    Playtypes grafiske plakater har længe været - og er stadig - et stort hit. Nu er Playtype klar med endnu et hit. FAUX-serien - som i øvrigt betyder falsk - er fire marmorerede plakater med bogstaverne, F, A, U og X.

    Serien rammer lige ned i en af tidens helt store boligtendenser - nemlig marmor. Og det er en rigtig fin of nem måde at tilføre tendensen til sin bolig.

    Plakaterne er håndmalede af en kunstner, der hedder Susan Arnild, som har specialiseret sig i marmoreringsteknikker.

    Plakaterne forhandles hos Cahetu, og kommer i fuldprintede marmor-plakatrør, hvilket er virkelig pænt :-)

    Psssst, der er også notesbøger med det fine marmor-print på vej.

  • 12.07.2013

    Det var ikke kærlighed ved første blik. Men puderne vandt ved nærmeste bekendtskab. Også i den grad.

    Christina Lundsteen laver puder de lækreste velour-puder i smukke farver og mønstre. Tankerne bliver ledt hen på Østens mystik og Aladins hule. Og selvom jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har en forkærlighed for det enkle og nordiske - så er det bestemt ikke utænkeligt, at én af de smukke puder finder vej til min stue.

    Puderne forhandles naturligvis hos Cahetu.

  • 10.07.2013

    Jeg er helt vild med No17's plakater, som vi forhandler i Cahetu. Ægteparret Camilla og Bo bag No17 har en fortid i reklamebranchen, men har nu startet selvstændig virksomhed sammen, hvor de blandt andet lavet smukke grafiske tryk. Heldigvis for os.

    Lige nu arbejder de på en limited serie med sommerfugle og insekter i akvarel. Jeg var så heldig at få et prøvetryk i bryllupsgave. Og jeg kan godt afsløre allerede nu: I kan godt glæde jer.

    Jeg har fået lov til at vise nogle billeder fra arbejdsprocessen. Er de ikke smukke?

     photo 424491_183426941825964_1154600830_n_zpsa83856d9.jpg

     photo 1017642_183426908492634_272283653_n_zpse3707709.jpg

     photo 1044144_183426901825968_585473288_n_zps54a442c0.jpg

     photo 8593_183426898492635_1201563327_n_zps15cff2dc.jpg

  • 09.07.2013
     photo Skaeligrmbillede2013-07-08kl140135_zps70f40495.png

    Følg mig på Instragram under brugernavnet 'cahetu'

    Jeg er ret vild med Instagram og bruger det flittigt. Jeg deler både private billeder og billeder fra cahetu - men nok flest at sidstnævnte.

    Mit brugernavn er 'cahetu', og du er meget velkommen til at kigge med :-)