10.05.2014

Louise Roe startede sin virksomhed i 2010, nogenlunde samtidig med Cahetu. Det er en virksomhed inden for interiørdesign, som går meget op i i høj kvalitet, æstetik samt funktionalitet.

Missionen for Louise Roe er at nyskabe dansk interiør design og samtidig tilføje et touch af arkitektur, ved hjælp af grafiske linier fra byen som rammen for inspirationen. Ambitionen er at nytænke interiør design som et simpelt koncept og samtidig have en personlig historie at fortælle.

Derudover brænder Louise for at stimulere vores sanser. Og det gør hun ved at designe boliginteriør lavet af lækre materialer i farver og former, der kan give os en indre glæde og ro – og en følelse af balance. Louise Roe finder ofte inspiration i naturen, men også i det pulserende storbyliv. Ved at kombinere de to og deres åbenlyse kontraster skaber Louise Roe et design med energi og kant.

Louise Roe er en kvalificeret fashion designer og har arbejdet meget med design indenfor indretning og interiørindustrien. Derfor er det også meget naturligt for hende at tænke både fashion og interiør under ét, så længe den høje kvalitet og æstetikken bevares.

 photo LR_W2013_0045_zps02564645.jpg

Signature puder 2014

Nyest fra Louise Roe er de smukke Signatur puder. De kommer i et væld af flotte farver og kan både være med til at skabe lidt liv i stuen og samtidig samle stuen og få en vis form for ro. Puderne er alle enkle i deres udtryk og er af lækkert kvadrat stof. De fungerer super godt som basispuder og du får faktisk 2 puder i en, da hver side har forskellig farve. Alle puder har en detalje i læder som er med til at give et mere råt og sejt udtryk. Ydermere findes puderne både i en kvadratisk form samt rektangel.

 photo LR_S2014-1406_zpsbe1fad2b.png

 photo LR_S2014-1441_S_zpsaff9c10d.png

 photo LR_S2014-1474_zpsd2dfd7c8.png

Marmor og granit

En anden ny ting fra sæson ss14 er en masse lækre produkter i hvid marmor og grøn granit. Som du nok har bemærket er dette super in og efterspørgslen er stor. Louise Roe har som flere andre designere, valgt at tage dette materiale til sig. Med marmor og granit skabes en mulighed for at lave hvert enkelt produkt unikt, igennem strukturen og mønstrene i stenen. Samtidig er det produkter som man kan bruge på flere forskellige måder og det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.

 photo marmor_zps838cb0a0.png

 photo marmor3_zps3b63b663.png

 photo marmor2_zpsad245f9d.png

Glaskrukker med låg i smoke

Fra de tidligere sæsoner med varer fra Louise Roe kender vi de flotte og praktiske glaskrukker. Denne er nu også kommet i en model hvor glasset har en røget/smoke farve og den er super flot! Den kan selvfølgelig sagtens mixes med glaskrukkerne fra tidligere - hvilket er noget at det smarte ved Louise Roes kollektioner. Hun formår at tilpasse kollektionerne hinanden, således alle kollektioner og produktkategorier kan mixes.

 photo glaskrukker2_zps587ceeb0.png

 photo glaskrukker_zpse46ce18a.png

Det sorte korklåg gør, at du let kan anvende krukken til opbevaring af alverdens ting. Uden låg kan du også bruge den som vase. Krukkerne hedder fra venstre på billedet: Verner,  ViggoViola og  Vigga.

Kommentarer