• 13.01.2011

    Det er torsdag og det er rigtig trist vejr. Derfor blev vi virkelig glade da en fragtmand ringede på døren med en kæmpe kasse med Karmameju produkter. Dem har vi netop pakket ud og de søde Karmameju-piger har minsandten givet os testere med på alle produkter. Fantastisk. Gråvejret kan bare fortsætte - vi tænder stearinlys og kaster os ud i den helt store spa-test med det samme (fortsættelse følger).

    Er der nogen af jer, der har prøvet Karmamejus spa-serie? For så vil vi meget gerne høre, hvad I synes om dem, og om I har nogle favoritter?

    Og her kan du se en video med inspiration til din helt egen spa-dag!

  • 10.01.2011

    ...var solopgangen på vores gåtur her til formiddag. Da vi havde pakket weekendens ordrer tog vi varmt tøj på og travede en lang dejlig tur inden vores telefontid startede kl. 10. Se det er noget, der giver energi til resten af dagen.

    Håber også, at I derude må få en dejlig solskinsdag.

  • 07.01.2011

    ...med alle de dekorationskager vi er ved at købe ind. Vi er netop faldet pladask for Schou's håndlavede cupcakes og bliver simpelthen nødt til at have dem i vores webshop. Men ih hvor er det svært at vælge og nøj hvor skal vi bare en tur til bageren meget snart.

    Her er en lille forsmag på nogle af de kager, der kommer.

  • 03.01.2011

    Super lækker og super let aftensmad!

  • 02.01.2011

    Vi skyder det nye år i gang med at tage et kig på de kommende tendenser i 2011 og nogle af de nyheder vi får i shoppen lige om lidt. Derfor er vi taget bag kulissen hos Louise Roe og fået hendes bud på tidens trend!

    Værsgo':
    CAHETU: Hvilke tendenser tror du på i 2011?
    LOUISE ROE: Jeg tror på, at basen og dermed vores fundament skal være i orden. Gode investeringer fastholder os i de fornuftige tanker om at brug-og-smid-væk er en uddød tendens, der ikke skal blive en vane. Det hænger jo heller ikke sammen med vores stigende interesse og køb af økologiske fødevarer. Det stilsikre og kvalitetsbevidste design giver en tryghed, vi har brug for. Samtidig ser jeg også en lyst til at vi ikke skal blive for kedelige og mainstream. Vi vil ikke have alt det familien DK har (hvis der går for meget Menu og Rosendal i den, gaber vi).

    Vi vil gerne være peronlige og der skal lidt humor og glade farver i dagligdagen, for at støtte os i, at vi ønsker der skal ske noget mere end normalt og lysten til udvikling....Der skal være en dybere mening med livet.

    CAHETU: Hvordan kommer det til udtryk i din kommende kollektion?

    LOUISE ROE: Mine nye fotoprint puder henleder til tanker og ægthed. Alle de medier og alt den viden vi omgåes, det vi læser og det vi hører kan sammenkædes med den ægthed en stak bøger har som "shakespeare" og "things to do on a rainy day". Fluen på væggen - det vi hører og det vi ser - en flue har jo mange øjne! Arkivrullerne som symboliserer alt den viden og alle de mange timer vi bruger på et stykke arbejde, der skal blive til noget stort og skabende...Jeg har tilført min nye kollektion en farve jeg aldrig troede jeg ville kunne indføre - gul - den kan sagtens være mere end bare Netto og Skagenshuse, hvis den bare har den rigtige tone og farve partner. Den giver det lys og det smil i sindet vi ofte higer efter i dagligdagen. Mine tube plaider bliver stribet - også med gule striber.

    CAHETU: Hvor har du hentet din inspiration fra til kollektionen?

    LOUISE ROE: De grå toner er basen og det lyse i min Spring kollektion, mens netop lysten til at være glad og mærke det romantiske og ægte giver sig til udtryk i de gule og rosa farve klatter. Det rå og sikre sorte som sætter stregen er selvfølgelig også med som det klassiske der holder og holder...

    CAHETU: Hvad er dit yndlings-item og hvorfor?

    LOUISE ROE: Jeg er vild med puden med bøgerne. Der er en mening med stakken, da der nøje er udtænkt valg og rækkefølge af bøgerne! Den er også med til at bryde med det normale man forstår ved en pude. Den er lodret - ja, hvorfor ikke, da den jo er god til at støtte hele ryggen og nakken enten sammen med en god gulvpude eller i sengen når man bare har brug for at læne sig helt tilbage. Jeg kommer nemlig også med store flettede skindpuder - de bliver bare pænere ved brug og holder en livsalder... Samtidig bryder den med de mange lave og horisontale linier vi ofte har i et sofa lounge miljø.

    Vi kan glæde alle jer Louise Roe fans med, at de skønne puder og mange flere lækre nyheder rammer vores webshop i begyndelsen af februar! Men allerede nu kan du få fat i de skønne vaser og andre flotte ting på vores hjemmeside.

  • 30.12.2010

    Tysk Vogue har i deres januar nummer en eksklusiv fotoserie med Kronprinsparret + børn. I den tilhørende artikel fortæller kronprinseparret om deres indretning af gemakkerne på Amalienborg, som bekendt er blevet renoveret og piftet op med moderne kunst.

    Hvem der bare kunne se så smuk og overskudsagtig ud midt i flytterodet :-)

  • 30.12.2010

    Øh jo...det tror jeg så godt man kan! I hvert fald hvis de er så skønne og smukke som disse bogomslag jeg netop blev gjort opmærksom på via Julia Lahmes blog (som du for øvrigt bør følge slavisk, hvis du da ikke allerede gør det). Disse skønne bogomslag - som så rent faktisk indeholder fantastiske britiske klassikere MÅ bare indfinde sig på min bogreol - og heldigvis er de kun et klik væk her. Specielt mine slidte gamle paperbacks af Anne fra Grønnebakken kunne godt trænge til at blive skiftet ud.

    /Camilla

    Anne of Green Gables, L. M. Montgomery

    Sense and Sensebility, Jane Austen

    Pride and Prejudice, Jane Austen

    The Sonnets and a lovers complaint, William Shakespeare

    Emma, Jane Austen

    The Wind in the Willows, Kenneth Grahame

    The adventures of Robin Hood, Roger Lancelyn Green
  • 28.12.2010
    Smukke Pernille Melsted

    Vi faldt netop over denne artikel på Østrogens hjemmeside. Artiklen er Pernille Melsteds gode tips til at forberede sig til det nye år. Vi er også i fuld gang med at forberede os til det nye år – det indebærer blandt andet, at få Camilla og hendes kæreste Søren flyttet til Sjælland, få færdiggjort dette års regnskab (lidt dumt, at ingen af os er talnørder), planlægge vores kommende januarudsalg, få ryddet al julepynt væk og ind med tulipanerne og ja så skal vores respektive hjem nok have en omgang a la nedenstående. Hvad med jer?

    Her er et uddrag af artiklen: 

    Det bedste du kan gøre er at rydde op. Hvorfor? Fordi det er rigtig svært at give plads til noget som helst nyt, smukt og elsket i dit liv – uanset om det er ting eller tanker – hvis det gamle, slidte og uelskede fylder.

    De sidste par dage har jeg stille og roligt gået hvert eneste skab igennem – og smidt ud. Jeg startede med skabet i entreen (og sagde bl.a. farvel til enlige vanter, min søns sko, der ikke længere passer og en dåse med udtørret læderfedt).

    Køkkenet?

    Køkkenet er altid en fest (og ok, jeg må indrømme at jeg elsker det). Bye bye til bl.a. kopper, jeg aldrig har elsket, mad, jeg ikke gider spise i det nye år, to ekstra dåseåbnere og en gammel stegepande, som forhindrer mig i at anskaffe mig den, jeg virkelig drømmer om.

    Stuen

    I stuen er der ryddet ud i skuffen med Wii-spil, dvd-film, brætspil og dækkeservietter. Nu er kun det, vi virkelig elsker og bruger tilbage.

    Jeg har efterhånden lært min søn at skille sig af med de ting, han ikke længere bruger. (Jeg tror det var sætningen ”Jo mere gammelt man smider ud, jo mere nyt bliver der plads til”, der gjorde det - og optændte håbet om ENDNU flere fodboldkort) Men hvad skal man med et alfabetpuslespil, når man snart er 7 år, fjorten refleksbrikker og et Star Wars lyssværd, der er knækket?

    Badeværelset

    På badeværelset er der også sorteret. Ud med gamle rester af noget, jeg måske en dag kommer til at bruge, medicin der har overskredet sidste salgsdato og et håndklæde med en irriterende plet, der ikke kan komme af. Jeg har også smidt badeforhænget ud, hvilket nok skal motivere mig til at købe et nyt.

    I morgen går turen til mit klædeskab….(and that's a biggie!)

    Resultatet? Plads, luft, breathing space. Plads til det, du elsker. Det, du har savnet. Det, du fortjener i 2011.??

    Terapeutisk proces?

    Betragt øvelsen som et ”mikrokosmos af makrokosmos”. Hvis dit hjem afspejler den mentale sindstilstand, du ønsker at gå ind i 2011 med, hvordan ser det så ud? Klart, rent, enkelt, overskueligt, smukt eller…kaotisk, beskidt, rodet, ubevidst, ligegyldigt, tilfældigt?

    At rydde op er en terapeutisk proces. Men det rykker - OG du kan nå det endnu inden nytårsklokkerne bimler!

    Have fun! (...og hvis du er stresset over at det virker så uoverskueligt, så afsæt 5 minutters speed-oprydning til hvert rum - sæt din yndlingsmusik på imens - ... eller start med hjemmets rodeskuffe (come on, alle familier har en).?

  • 24.12.2010

    Så blev det juleaftensdag - langt om længe. I år er en helt særlig jul fordi vi for første gang ikke skal holde jul sammen. Jeg er draget mod det sønderjyske for at fejre julen i min svigerfamilies skød. Det var en meget stor beslutning, da vi jo er meget tætte i vores familie, og da jeg altid har sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle holde jul andre steder end hjemme, så længe jeg hverken var gift eller havde børn. Men ak her er jeg nu - og selvom jeg mærker et lille stik af savn, så går det jo nok - det er jo venlige, varme og dejlige mennesker jeg er omgivet af. Og selvom de serverer kalkun, og jeg derfor må undvære anden og flæskestegen, så overlever jeg nok.

    På vores begges vegne vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul! Vi håber I er nået godt og sikkert frem i det snehvide landskab, og at I får en dejlig aften.
    Kærligst Camilla
  • 21.12.2010

    Lyder umiddelbart kedeligt - men yderst fristende! Specielt når man tænker på den uundgåelige kur i januar! ØV! Nok den tid på året, hvor man er mindst motiveret for at hoppe i motionstøjet. Men altså tilbage til den sunde jul - jeg faldt netop over dette blogindlæg hos Raw-food ekspert og forfatter Caroline Fibæk, som på en eller anden måde allerede nu giver mig bedre samvittighed! Skynd dig ind og læs det!