Kit Company

Kit Company

Kit Company er et dansk firma, der har som mission at gøre DIY både nemt, sjovt og smukt. Bag Kit Company står Marie Ravn, der er uddannet arkitekt og har en livslang passion for DIY og kreative idéer.

Trods en kreativ åre kender vi alt for godt, når forarbejdet bliver et dyrt og uoverskueligt projekt i sig selv, og man derfor aldrig kommer i gang med de DIY projekter, man går og drømmer om.

Det er derfor, Marie Ravn har startet Kit Company: hun vil gøre det nemt og ligetil at kaste sig ud i kreative projekter og skabe smukke og brugbare produkter helt fra bunden.

Og de fleste kan faktisk sagtens, bare de lige får lidt hjælp til at komme igang!

Kit Company sammensætter de lækreste DIY kits, der indeholder grundige vejledninger og lige præcis den mængde materialer, du skal bruge - altid nøje udvalgt og sammensat, så det er både smukke og moderne, brugbare produkter, du kan lave.

Kit Company har lagt vægt på bæredygtighed og på, at de produkter, du producerer med deres kits er noget, du har lyst til at bruge og beholde i lang tid. Samtidig sparer du ofte penge, når du vælger at producere dine egne sager frem for at købe dem i en butik.
Vi synes desuden man bliver meget gladere, for ting man selv har lavet.

Rigtig god fornøjelse med disse skønne kit!