Made by Mama

Made by Mama

De italienske delikatesser fra Made By Mama er produceret af gode råvarer og masser af passion. Made By Mama er en hyldest til det bedste fra Italien og symboliserer dét, der er kernen i det unikke delikatessebrand – at der står en Mama bag det hele. Hvert enkelt produkt er nøje udvalgt med fokus på kompromisløs kvalitet og Italiensk passion. Det er brandets mission at bringe den kvalitet og passion direkte til deres kunders hjem.

Lokal produktion

Made by Mamas sortiment består udelukkende af produkter, de selv har produceret. Eller som er fremstillet af producenter, de kender og kan stå inde for - og som har samme passion for råvarerne som dem selv. Bag hvert eneste produkt står mennesker, der brænder for deres håndværk. Lige fra Marco som laver skærebrætter til deres små producenter af parmesanost og balsamico. For hvert produkt, du finder hos Made By Mama, er der en unik historie bag. De kender de mennesker, der har slynget honningen, høstet de gode oliven, vendt ostene og flettet kurvene. 

Af samme grund fås de fleste varer kun i begrænsede mængder: Har de ikke mere olivenolie, ja, så er der ikke mere før næste år.